Nyt tilbud i Jels: Spis sammen aften

Jels Kultur, som er en del af Jels Motel & Sportscenter, inviterer for første gang til “Spis sammen”, onsdag den 25. oktober kl. 17.30 på Jels Motel & Sportscenter.

“Det bliver nem aftensmad den dag og du kan have nogen at spise sammen med, få en hyggelig sludder med nogen fra byen eller for at mødes med naboer og venner”, forklarer initiativtager Kirsten Lambæk.

Arrangementet starter præcis kl. 17.30 og slutter når man har lyst til at gå, så børnene kan passe deres sengetid.

Menuen vil være frikadeller med stuvede ærter og gulerødder og kartofler + 1 kop kaffe. Børnene kan få pommes fritter til. Der vil være vand på bordene – drikkevarer kan købes i centeret. Prisen er 70 kr. for voksne og 35 kr. for børn under 12 år.

Tilmelding skal ske senest samme dag kl. 12 på enten info@jels-ms.dk eller 74 55 28 69.

Arrangørerne håber at borgerne i Jels synes om idéen og vil slutte op om “Spis sammen”.

Kilde: Nyt tilbud i Jels: Spis sammen aften