Spis sammen – nu med levende musik

Når der på tirsdag, den 17. september kl. 17.30, bliver afholdt “Spis sammen” i Jels Motel & Sportscenter, så bliver det denne gang med levende musik til – Hans Sønnichsen vil nemlig spille og underholde.

Menuen er Forloren And (svinemørbrad fyldt med bacon, æbler og svesker) med kartofler, sovs og rødkål.

Prisen er som vanligt 70 kr. for voksne inkl. 1 kop kaffe/the og 35 kr. for børn – inkl. pommes frites. Der vil være postevand på bordene og øvrige drikkevarer kan købes.

Maden serveres præcist kl. 17.30, så børnene kan passe sengetiderne. Tag naboen, vennerne og børnene under armen – alle er velkomne! Tilmelding senest den 17. september kl. 12.00 på info@jels-ms.dk eller 74 55 28 69.

Kilde: Spis sammen – nu med levende musik