Risiko for blågrønalger i Jels Sø

Vejen Kommune oplyser at der er risiko for blågrønalger i Jels Sø. Derfor frarådes al badning i Jels Søerne.

Blågrønalger producerer giftige stoffer. Du kan få hovedpine, hudirritationer, feber, kvalme og diarré, hvis du kommer i kontakt med giftstofferne, f.eks. ved badning i vandet eller hvis du kommer til at sluge vandet.

Svækkede mennesker og børn er særligt udsatte. Dyr kan i værste fald dø, hvis de drikker af vandet.

Alger er ofte årsag til skumdannelser i vandkanten. De kan misfarve vandet. Alger kan have forskellige farver, f.eks. grønne, røde og gule.

Baderåd:

  • Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når vandet når til knæene. Skyl straks med rent vand.
  • Lad ikke børn lege i nærheden af alger, der er skyllet op på søbredden.

Kilde: Risiko for blågrønalger i Jels Sø