Live musik på tennisbanerne i Jels

På mandag, den 3. juni, afholdes der “Rock Mandag” fra kl. 15:30 til kl. 17:15, hvor der også vil være livemusik.

Børnetræning og juniortræning bliver slået sammen, og alle fædre og bedstefædre inviteres til at komme og spille tennis. På musikprogrammet er der både tennisbørn, en fra trænerteamet og et par fædre der vil give et nummer eller to. Det handler dog mest om tennis og råhygge.

Alle er velkomne, det kunne jo være at der fandtes et par kommende tennisbørn, eller voksne. Turen kommer også til mødre og bedstemødre, når der efter sommerferien holdes “Pink Mandag”.

Kilde: Live musik på tennisbanerne i Jels