Volleybørn mangler akut en træner

De yngste kidsvolley-spillere fra 0. – 1. klasse står akut og mangler en træner. Den træner som kidsspillerne havde er desværre sprunget fra, så nu står holdet uden træner efter juleferien. Holdet træner hver torsdag fra kl. 17.00 – 18.00.

“Vi søger en person som enten kender til kidsvolley/volleyball eller som er interesseret i at få lært regler og teknikker. Det er muligt at komme på trænerkursus og få hjælp til opstarten. Hvis der er en forælder eller tidligere volleyspiller, som kan afsætte 1 time om ugen til børnene, hører vi meget gerne”, fortæller Joan Mark, formand for Jels IF’s volleyballafdeling.

Kontakt Joan Mark på telefon 28 40 93 79, hvis det har interesse.

Kilde: Volleybørn mangler akut en træner