Velbesøgt messe i Jels

Ca. 800 gæster besøgte i sidste weekend Design Classiques Grønnere livsstil messe. Messens i alt 12 udstillere viste eksempler på hvordan man som forbrugere kan bære sig lidt mere bæredygtigt og fornuftigt an! Med fokus på en Grønnere livsstil, blev messen afviklet med succes.

Messen forløb over tre dage fra 1. til 3. oktober, og lørdag blev den største dag med 380 besøgende. I messedagene blev der også afholdt fernisering i Design Classiques galleri om fredagen, med afsløring af malerier af den ukrainske kunstner og professor, Andrei Bludov, og om lørdagen var der i programmet også et arrangement med korsang leveret af Jels Kirkes voksenkor under ledelse af organisten ved Jels Kirke, Ramunas Styra.

Messearrangør Tonny Weber Wollesen fra Design Classique, fortæller at udstillerne melder om stor tilfredshed med de besøgendes interesse og handel. Der blev på messen både handlet direkte og indgået aftaler om tilbud, så udstillerne har gode emner at følge op på.

Flere af udstillerne havde konkurrencer. Jysk Hønsehuse havde således sat et hønsehus på højkant som blev vundet ved messens afslutning, og hos Design Classique kunne man vinde et design bord af Bloom & Balle. Vinderen blev udtrukket blandt deltagerne som havde gættet rigtigt på tre design-spørgsmål, og vinderen af bordet blev Anitta Mønster fra Jels.

”Med et øget besøgstal i forhold til 2020, vil vi nu evaluere og senere beslutte om messen skal gentages i 2022”, slutter Tonny Weber Wollesen fra Design Classique.

Anita Mønster fra Jels vandt designbordet i konkurrencen hos Design Classique. Foto: Design Classique.
Anita Mønster fra Jels vandt designbordet i konkurrencen hos Design Classique. Foto: Design Classique.

Kilde: Velbesøgt messe i Jels