Unge tennisspillere til landskamp

I forbindelse med Jels Tennisklubs junior-klubmesterskab, blev der trukket lod om fire billetter til Davis Cup landskampen i Aarhus.

De fire heldige børn, kunne se frem til en hyggetur med fuld forplejning og tennislandskampen Danmark vs. Sydafrika. I lørdags, den 16. september kl. 11:00, startede opsamlingen. Nord for Vejle havde de første stop. Lidt rugbrød, lidt saft og en chokoladekiks, så kunne turen forsætte. Deltagerne nåede Ceres Arena til tiden, og kunne se Kenneth Carlsen, Frederik Løchte Nielsen og co. indtage deres plaser på tennisbanen.

1-2-3 det gik stærkt og de slog hårdt. Det var en stor oplevelse at opleve det live. Alle lærte også at de skulle være helt stille under serven. Det kan være lidt svært når man lige har fået flag og ballonrør i hænderne. “Stille som graven” har fået en mage “stille som en tennisserv”.

“1½ times tennis fløj af sted, og det var tiden til at køre hjem (via McDonalds). Uden tvivl var det også et højdepunkt for børnene. Der var tid til både at spise, lege og få dessert. På resten af hjemturen blev der snakket, hygget og spist kiks. Det var med armene helt oppe, børnene kom tilbage til deres forældre og bedsteforældre. I bestyrelsen er vi glade for at børnene fik lige den oplevelse, vi havde håbet på”, forklarede Hans Hørlyck fra bestyrelsen i Jels Tennisklub efter hjemkomsten.

Kilde: Unge tennisspillere til landskamp