Spis sammen bliver til Grill sammen

Jels Kultur, har ca. en gang i måneden, siden starten af februar arrangeret “Spis sammen” ved Jels Motel & Sportscenter, hvor byens borgere kan deltage i en fællesspisning, hvor man, udover god mad, også kan få en sludder med andre fra byen.

Næste gang er torsdag den 7. juni, hvor arrangementet omdøbes til “Grill sammen”. Der tændes op i den den store grill, og man kan grille pølser, kylling og brød – og der vil også være salat til. Prisen er som sædvanlig 70 kr. inkl. én kop kaffe/the (prisen for børn er 35 kr.). Der vil være vand på bordene – øvrige drikkevarer kan købes.

Mens de vokse hygger sig med kaffen arrangeres der forskellige lege for børnene (stigegolf, kongespil, rundbold mv.), så tag naboer, venner og børn under armen – alle er velkomne.

Der startes præcist kl. 17.30, så børnene kan passe sengetiderne. Tilmelding til info@jels-ms.dk eller på 74 55 28 69 senest torsdag den 7. juni kl. 12.00.

I tilfælde af dårligt vejr rykkes der indenfor – og der leges i hallen.

Kilde: Spis sammen bliver til Grill sammen