Skal "Lyset" blive til noget? Så læs med her!

Siden planetariet lukkede i slutningen af 2016, har en styregruppe arbejdet med at få lys i bygningerne igen.

Som en udvidelse af aktiviteterne omkring planetariet har styrergruppen arbejdet på, at kunne åbne en udstilling med PH-lamper. Den lokale lampeproducent Louis Poulsen, der producerer PH-lamperne og har en stor samling liggende, har indvilliget i at udlåne lamperne til et “PH-univers”, som en del af et fremtidigt projekt, som styregruppen kalder “Lyset”.

Næste skridt med “Lyset” er at udarbejde et projektforslag, der er af en kvalitet, så det kan bruges til at søge penge fra de store fonde.

Det kræver flere arkitekttegninger, mere uddybende argumentation for, hvorfor “Lyset” kan bære sig selv som turistattraktion, endnu skarpere beskrivelse af aktiviteterne og ikke mindst den formelle ansøgning.

Vejen Kommune har tilkendegivet, at vil bakke op, nu skal styregruppen vise omverden at virksomheder og lokalsamfundet i Vejen Kommune, også vil bakke op.

For at realisere projektet skal styregruppen først samle 300.000 kr. sammen til forprojektet. Disse kommer fra sponsorater, hvor du kan bidrage som følger:

Virksomheder og foreninger:
Guldsponsor: 10.000 kr.
Sølvsponsor: 5.000 kr.

Privatpersoner:
Guld: 250 kr.
Sølv: 100 kr.

I første omgang indsamler styregruppen forpligtende tilkendegivelser. Hvis de får tilstrækkeligt med positive tilkendegivelser til at kunne lave det nødvendige forprojekt, så indsamles pengene.

Du kan fremsende din forpligtende tilkendegivelse af hvilket beløb du ønsker at donere. Tilkendegivelsen sendes på mail lyset@jels.dk.

Du kan se mere om projektet i denne online folder.

Kilde: Skal "Lyset" blive til noget? Så læs med her!