Selvfølgelig skal der være fastelavn i 2023

Søndag, den 19. februar, er det fastelavn, og traditionen tro, så afholder Jels Idrætsforening en stor fastelavnsfest i Thorhallen, hvor en helt ny forældrebestyrelse håber at se rigtig mange flotte og kreativt udklædte børn.

Festlighederne starter kl. 10.00 med underholdning for børnene, og efterfølgende skal der findes kattekonger og kattedronninger i de forskellige aldersgrupper, som tøndeslagningen er delt op i.

Det koster 30 kr. pr. barn at deltage, og forældre, bedsteforældre mv. har gratis adgang. Thorhallen sælger kaffe, the, saftevand og kage.

For at kunne slå katten af tønden er det er krav at man er udklædt. Som noget nyt, så er det kun muligt at betale via Mobilepay – ingen kontant betaling.

Arrangementet støttes økonomisk af Jels Idrætsforenings sponsorer, hvilket arrangørerne på forhånd gerne vil takke dem for.

Foto: Heidi Hansen
Foto: Heidi Hansen

Kilde: Selvfølgelig skal der være fastelavn i 2023