Nye medlemmer i hovedbestyrelsen

Da det ikke lykkedes at finde tre personer til Jels IF’s hovedbestyrelse ved den ordinære generalforsamling i starten af juni, så var eneste reelle punkt på dagsordenen ved onsdagens ekstraordinære generalforsamling, valg til bestyrelsen samt valg af suppleanter.

Og denne gang lykkedes det at få samlet en ny hovedbestyrelse. Faktisk blev der tale om kampvalg, da der var fire personer der valgte at stille op til de tre ledige pladser. Anne Pedersen, Anja Blædel og Allan Biermann blev valgt ind og Brian W. Jensen blev valgt som 1. suppleant og Christina Juul Hansen som 2. suppleant.

Den nye hovedbestyrelse består nu af Anne Pedersen, Anja Blædel, Allan Biermann, Brian Jensen og Mark O. Jensen + de 8 afdelingsformænd fra de enkelte underafdelinger. Hovedbestyrelsen konstituerer sig hurtigst muligt med de forskellige poster.

Kilde: Nye medlemmer i hovedbestyrelsen