Jels-vikingerne er kommet godt i gang

Forberedelserne til sommerens forestilling, Ringguldet, er for længst skudt i gang. Rollerne er fordelt og vikingerne har budt velkommen til den første kvindelig instruktør i den 43 år lange historie.

Jels Vikingespils 2019-udgave bliver instrueret af Louise Schouw, der blandt andet har arbejdet som instruktør ved Frederikssund Vikingespil, på Det Kongelige Teater, Aalborg Teater og naturligvis på sit eget teater – Louise Schouw Teater.

På scenografposten er der også kommet nyt blod ind, da Jannie Rask di Vitt og Sandra Møller Svendsen begge har sagt ja tak, til at løfte opgaver med at designe scenografien og kostumerne. David Owe vil igen i år været at finde som fægteinstruktør, ligesom Thomas Howalt, for fjerde år i træk er manuskriptforfatter.

Hovedrollerne i årets forestilling, bliver i år spillet af tre meget erfarne Jels-vikinger. Tina Planitzer, Janus Lynggaard og Carsten Weitling har fået rollerne som hhv. Thyra, Gorm (den Gamle) og Olde Tuffi.

“Vi er godt i gang med prøverne blandt de rollehavende – og det forlyder fra øvelokalerne at det, igen i år, bliver en rigtig god forestilling, så vi kan næsten ikke vente på at det bliver sommer”, fortæller Bruno S. Bennedsen, formand for Jels Vikingespil.

Jels Vikingespil har premiere fredag den 5. juli og spiller hver aften kl. 20.00 frem til den 21. juli. Søndag den 7. juli er der eftermiddagsforestilling kl. 16.00 og søndag den 14. juli er der ingen forestilling.

Billetter kan købes allerede nu på jelsvikingespil.dk.

Fra venstre er det Instruktør Louise Schouw, Carsten Weitling, Tina Planitzer samt Janus Lynggaard. Foto: Jels Vikingespil.
Fra venstre er det Instruktør Louise Schouw, Carsten Weitling, Tina Planitzer samt Janus Lynggaard. Foto: Jels Vikingespil.

Kilde: Jels-vikingerne er kommet godt i gang