Jels Cup er i fuld gang

Torsdag aften, i perfekt fodboldvejr, blev Jels Cup skudt i gang med kampe i både 5-mands, 8-mands og 11-mands rækkerne. Der blev spiller masser af kampe og scoret et hav af mål, inden vinderne kunne kåres i de forskellige rækker og medaljerne blev hængt om halsen på spillerne.

Fredag aften fortsatte Jels Cup fra kl. 17:30 og indtil kl. 21:00, hvor de sidste medaljer blev overrakt. Igen viste vejret sig fra den gode side og der var masser af gode kampe på hele 8 baner.

I morgen lørdag er sidste dag og her starter stævnet kl. 10:00, hvor de første kampe sparkes igang – igen er masser af 5-mands og 8-mands kampe, men lørdag for også de yngste fodboldtalenter i 3-mands rækkerne lov af dyste om fine medaljer.

Fra ca. kl. 14:00 gælder det “Fagenes kamp”, hvor fire forskellige faggrupper med både mænd og kvinder på holdet i venskabelig dyster i 8-mands kampe, hvor der efter hver kamp skal sparkes ikke mindre end 20 straffespark.

Kilde: Jels Cup er i fuld gang