Indbrud hos Jels-vikingerne

Jels-vikingerne har haft ubudne gæster i hele otte af husene på pladsen omkring Friluftsscenen i Jels. Døre og/eller vinduer er blevet brækket op med værktøj. Der er tilsyneladende ikke fjernet noget fra husene, som i øvrigt er tømt for værdigenstande udenfor sæsonen.

“Vi har naturligvis en forsikring som kommer ind over det, men vi er da kede af at der nu skal bruges tid og kræfter på at udskifte døre, vinduer og karme i bygningerne”, fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

Indbruddet, der har fundet sted mellem lørdag kl. 17.30 og søndag morgen kl. 9.00, er naturligvis meldt til Politiet. Hvis du har set noget mistænkeligt omkring Friluftsteateret i dette tidsrum, så kontakt Syd- & Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Foto: Jels Vikingespil.
Foto: Jels Vikingespil.

Kilde: Indbrud hos Jels-vikingerne