Historisk årbog præsenteres på søndag

På søndag den 25. november, i forbindelse med vækningen af julemanden og juletræstændingen på Torvet i Jels, holder Jels Lokalhistorisk forening åbent hus.

Anledningen er at den historiske årbog for Rødding egnen præsenteres. Årbogen indeholder artikler fra de lokalhistoriske arkiver i den forhenværende Rødding Kommune. Artiklen fra Jels kunne ikke være mere aktuel, da den handler om Thomas Dinesens rejse hjem fra slagmarken i 1918. På grund af Våbenstilstanden den 11/11-1918 får, han mulighed for at komme hjem til Jels. I artiklen følger man Thomas i toget fra Berlin til Sommersted, og derefter til fods hjem til Savværket i Jels.

Bogen kan købes for 100 kr. i Lokalhistorisk Arkiv (den gamle Rutebilstation på Torvet) i deres åbningstider. Foreningen har lovet at der er kaffe på kanden på søndag den 25. november.

Kilde: Historisk årbog præsenteres på søndag