Fiskekonkurrencen er lige om hjørnet

Jels Fiskeriforening afholder sin årlige internationale fiskekonkurrence i Jels Nedersø og Jels Midtsø søndag den 24. september 2017. Fiskekonkurrencen starter kl. 6.00 og slutter 10 timer senere kl. 16.00.

Der er mange flotte præmier og pokaler i kategorierne børn, voksne og handicappede. Indtegning og køb af deltagerbevis er åben fra kl. 5.30 og indtil kl. 10.00, og sker ved personlig henvendelse i “Foreningshuset” ved Jels Søbad. Deltagerprisen er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 15 år.

Første præmien er fiskegrej for 2.000 kr. til den største fisk. Indvejning og præmieoverrækkelse foregår i “Foreningshuset” ved Jels Søbad kl. 16.15. På www.jels-fiskeriforening.dk kan du se reglerne for fiskekonkurrencen.

Kilde: Fiskekonkurrencen er lige om hjørnet