Brandværn fejrer 110 års jubilæum

Jels Frivillige Brandværn fylder 110 år og det bliver fejret med et åbent hus arrangement på lørdag, den 2. september.

Dagen starter med gratis kaffe og rundstykker fra kl. 9.00 og i løbet af formiddagen vil nogle af de frivillige brandmænd demonstrere brandbekæmpelse samt hvordan en frigørelse foregår.

Omkring middagstid vil grillen være tændt og det vil være muligt at få stillet sulten. Kl. 13.00 vil brandmændene gå en festmarch igennem byen. Rødding Pigegarde vil gå i spidsen af marchen.

Det vil i løbet af dagen være muligt for både børn og voksne at besigtige de flotte brandbiler – både indvendigt og udvendigt.

Arrangementet slutter kl. 16.00. De frivillige brandmænd håber at mange vil kigge forbi og være med til at gøre dagen til en fest.

Kilde: Brandværn fejrer 110 års jubilæum