Månedsarkiv: juni 2017

Aftengåtur langs Jels Sø

Orion Planetariums venner arrangerer lørdag den 17. juni kl. 22 en aftengåtur langs Jels Nedersø.

Nattergalen synger lige nu lystigt sin sang, hvis vejret med arrangørerne, vil man denne aften få den at høre. Som afslutning på aftenen vil Lars Petersen fortælle om sommerstjernehimmelen – så arrangørerne krydser fingre for skyfri aftenhimmel.

Efter gåturen vil der være mulighed for at drikke sin medbragte kaffe i det store langhus ved Jels Vikingeby – eller udenfor. Støtteforeningen sælger boller til absolut rimelige priser.

I løbet af aftenen vil der være nyt om arbejdet for at reetablere Planetariet.

Bestyrelsen håber på et stort fremmøde og alle interesserede er velkomne. Mødestedet er Jels Vikingeby.

Kilde: Aftengåtur langs Jels Sø

Borgerforeningen er klar til Torvedag

På lørdag, den 17. juni afholder Jels Borgerforening den årlige torvedag i Jels. Der vil være liv på Torvet samt Vestergade fra kl. 9.00 til kl. 16.00.

Der startes, traditionen tro, med gratis kaffe og rundstykker, til alle på Torvet fra kl. 9.00 – 10.00. Der vil igen i år være kræmmere fra nær og fjern, samt lokale forretningsdrivende i bymidten, hvor du kan gøre en god handel. Centrum er denne dag spærret af for kørende trafik.

Program for torvedag i Jels den 17. juni 2017:

  • Kl. 09.00 – 10.00: Gratis kaffe og rundstykker i teltet på Torvet (Sponsor: Tandlægerne i Jels, KaffeKaa og Jels og Omegns Husholdningsforening)
  • Kl. 10.00 – 16.00: Kræmmermarked
  • Kl. 10.00 – 16.00: Hoppeborg
  • Kl. 10.00 – 16.00: Jels Frivillige Brandværn er på Torvet med et par brandbiler og info omkring at være frivillig brandmand
  • Kl. 10.00 – 16.00: Salg af øl og vand ved borgerforeningen
  • Kl. 10.30 – 11.00: Den Sønderjyske Pigegarde underholder
  • Kl. 12.00 – 16.00: Salg af pølser, hotdogs og torveburger ved borgerforeningen
  • Kl. 12.00 – 12.45: Three Alike fra Vejen Musikskole spiller i teltet på Torvet
  • Kl. 13.00 – 16.00: Hit It spiller i teltet på Torvet
  • Kl. 13.30 – 16.00: Sjov motion sælger kaffe og kage i teltet på Torvet

Jels Borgerforening håber på et stort fremmøde til en forhåbentlig fantastisk dag, og vil på forhånd gerne takke sponsorerne, som foruden de tre virksomheder/foreninger der sponsorere morgenmadden, også er KM El-Teknik, PN Maskiner A/S og Tømrer John Holm Nielsen.

Du kan se billeder fra sidste års Torvedag her.

Kilde: Borgerforeningen er klar til Torvedag

Karsten Nissen gæster sommermødet

På søndag, den 11. juni 2017 kl. 14.00 afholder Jels Kirke det årlige sommermøde. Årets sommermøde gæst er den forhenværende biskop over Viborg Stift Karsten Nissen.

Han er født i Haderslev i 1946 og er uddannet cand. theol. fra Aarhus Universitet. Fra 1996 til 2014 var han biskop over Viborg Stift. Siden 2015 har biskop emeritus Karsten Nissen været Folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reformationsjubilæet 2017. Den 11. juni gæster han Jels, hvor han vil prædike ved gudstjenesten kl. 14.00 og efterfølgende holde et foredrag i Sognehuset med titlen: “Reformationen – hvad fejrer vi?”.

Karsten Nissen skriver følgende om foredraget: Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden Martin Luthers 95 teser imod afladen blev opslået på kirkedøren i Wittenberg. Dette blev startskuddet til den reformation, som i de følgende år omkalfatrede kirke og samfund i en stor del af Europa. I foredraget belyses, hvad der skete i forbindelse med reformationen, og især hvad Martin Luthers teologiske anliggende betyder for os hver især. Desuden vil foredraget skildre reformationens politiske, kulturelle og sociale betydning for det danske samfund. Foredraget rummer også en indføring i den danske reformation og den danske fejring af jubilæet.

Der er fri entré.

Kilde: Karsten Nissen gæster sommermødet

Tennisklub gentager Jels Open

På mandag, den 12/6, afholder den lokale tennisklub Jels Open fra kl. 16 – 19.

Tennisklubben gentager sidste års succes hvor over 40 børn fra Ribe, Egtved, Vejen og Jels kæmpede om titlerne. I år bliver der spillet i fire rækker, delt op efter drenge/pige og alder. Der er sol, pølser og saftevand og så har man muligheden for at vinde en flot pokal.

Arrangørerne håber på mange forældre og bedsteforældre vil lægge vejen forbi. Der vil være salg af pølser til alle gæster, så kom forbi og se når tennishygge er bedst.

Kilde: Tennisklub gentager Jels Open