Ungdomsbadminton er igen en succes i Jels

Jels IF’s badminton-afdeling startede for fire år siden op for ungdomsbadminton efter en del års pause. Antallet af spillere er stille og roligt vokset, så ungdomsafdelingen i denne sæson tæller hele 20 spillere, som træner én gang ugentligt.

Trænerne Mia Petersen og Kristian Schøler opdeler træningen efter niveau, så alle spillerne får det optimale ud af træningen og så spillerne udvikler sig på hver deres niveau – hvem ved, måske den næste Viktor Axelsen kommer fra Jels. Spillerne stråler i hvert fald af lyst til at lære mere og møder stabilt til træning med god energi og højt humør.

Jels IF’s sponsorudvalg har, via midler fra de mange lokale sponsorer, sørget for at højne fællesskabsførelsen ved at klæde spillerne på med en flot T-shirt.

Ungdomstræningen foregår hver tirsdag fra kl. 16.00 i Jels Motel & Sportscenter.

Kilde: Ungdomsbadminton er igen en succes i Jels