Stor gymnastikopvisning i vente

Lørdag den 12. marts arrangerer Jels IF’s gymnastikafdeling en stor gymnastikopvisning i Jels Motel & Sportscenter. Over 450 gymnaster skal på gulvet.

“Vi har besøg af både Sundeved og Balle efterskole. Derudover skal alle vores syv lokale hold, samt BRS-holdet, som vi har sammen med Øster Lindet også på gulvet”, udtaler Hans Hørlyck, fra Jels IF’s gymnastikafdeling.

Gymnastikafdelingen opfordre alle til at komme og se en af de største gymnastikopvisninger Jels IF har haft. Små fire timer med gymnastik på alle niveauer.

Der er indmarch kl. 13.00 – dørene åbner kl. 12.00.

Kilde: Jels.dk