Posthus flytter til SuperBrugsen

1. oktober flytter posthuset i Jels og åbner hos den nye samarbejdspartner SuperBrugsen i byen. Flytningen skyldes, at Design Classique, der i dag huser posthuset, har ønsket at stoppe samarbejdet.

“Jeg er rigtig glad for, at SuperBrugsen har ønsket at overtage posthuset. Det har kæmpe stor betydning for borgerne og erhvervslivet i Jels-området, som dermed også fremadrettet er sikret en god, lokal postservice”, siger Kim Hinrichsen, distriktschef i PostNord.

I det nye posthus hos SuperBrugsen kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkelabels i hele butikkens åbningstid, som er alle ugens dage fra kl. 7.30-21.00.

Sidste åbningsdag hos Design Classique, inden posthuset slår dørene op hos SuperBrugsen, er 30. september.

Foto: Mads Armgaard.
Foto: Mads Armgaard.

Kilde: Posthus flytter til SuperBrugsen