Karateafdeling klar igen efter jul

Jels IF’s karateafdeling er netop startet op igen efter en god juleferie, og de starter året med et rigtig godt tilbud. Afdelingen har nemlig lavet et klippekort, hvor man kan få lov at træne med seks gange helt gratis, hvorefter man så kan beslutte sig for om man ønsker at forsætte træningen.

Der trænes mandage fra kl. 18.00-19.30, hvor der er fælles træning for alle. Fra kl. 19.45-20.45 er der træning for alle med 3. kyu eller en alder på min. 13 år.

Om onsdagen trænes der fra kl. 17.30-18.30 (for de 8-10 årige), kl. 18.40-19.40 (for de 11-15 årige) og kl. 19.45-21.00 (for 16-99 årige).

Karate er en japansk kampkunst for alle og foruden styrke-, konditionstræning, så får man også selvtillid og lærer om disciplin og respekt. Karate er ikke voldelig!

Kilde: Karateafdeling klar igen efter jul