Juletræer blev samlet ind

Søndag den 10. januar var det tid til at samle juletræer ind i Jels.

Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, var der alligevel ca. 30 spillere og forældre fra Jels IF’s volleyballafdeling, der mødte op kl. 10.30. Med denne store opbakning, tog det kun en times tid at støvsuge Jels by for juletræer. Godt gået af spillere og forældre.

Alles indsats er med til at holde kontingentpriserne nede og give volleys ungdomsspillere de bedste muligheder for at for super oplevelser igennem volley sporten.

KB Portservice ved Klaus Bonde, havde igen i år sponsoreret lidt at drikke og en varm pølse, som blev nydt efter arbejdet var færdig. Ligeledes var PN Maskiner ved John Petersen, igen klar med traktor og en stor vogn, som alle indsamlede træer kunne samles i. En stor hjælp og tak til de to faste sponsorer.

I alt blev der samlet juletræer ind for 4.000 kr., som ubeskåret går til ungdomsarbejdet i Jels IF’s volleyballafdeling – eksempelvis i den kommende weekend hvor 30 spillere tager til Pokal festival i Odense.

Kilde: Jels.dk