Traditionen tro, så skal julemanden vækkes fra sin søvn på Jels Mølle. Julemandsvækning foregår i år søndag den 26. november kl. 14.30 ved Jels Mølle.
Når julemanden er vækket går deltagerne samlet ned på Torvet og tænder juletræet. Julemanden bliver i år kørt i hestevogn. Der vil være dans og sang om juletræet, sammen med julemanden. Julemandens hjælpere deler godteposer ud, til alle børn. Børnene kan fortælle julemanden deres ønsker, og han tager også mod børnenes sutter.
Jels Borgerforening sælger varm kakao, gløgg og æbleskiver på Torvet fra kl. 14.30. Borgerforeningen glæder sig til at se en masse glade deltagere og ønsker samtidig en glædelig jul og på gensyn til flere arrangementer i 2018.
Dette års sponsorer til julemandsvækningen er LTI Danmark, Relaxing4you, Pallefabrikken, SuperBrugsen samt Vibeke og Niller.
Du kan se billeder fra sidste års vækning her.
Kilde: Julemanden skal vækkes