Foredrag med Lindy fra "Rigtige Mænd"

Jels Kultur, som er en støtteforening under Jels Motel & Sportscenter, arrangerer torsdag den 19. april, et charmerende og muntert foredrag om livsstilsændringer med Lindy Aldahl fra DR-programmet “Rigtige Mænd”.

Lindy Aldahl er kendt fra DR’s seersucces “Rigtige mænd”. Han er humørbomben og den konkurrencemindede af de fem håndværkere fra programmet, der blev en kæmpe succes. Under kyndig kost- og træningsvejledning gik Lindy og co. i gang med en omfattende livsstilsændring.

Siden programmet har Lindy oplevet stor interesse for sin person, sin medvirken i programmet og den livsstilsændring han undervejs har gennemgået. Så foruden at drive sit eget lokale murerfirma i Himmerland, holder Lindy massevis af foredrag rundt omkring i landet, hvor han med sit gode humor, grin og kvikke bemærkninger med det samme fanger sit publikum.

Du kan købe billetter til foredraget på jelsmotel.billetexpressen.dk til 145 kr. + gebyr eller i kiosken i Jels Motel & Sportscenter. Prisen er inkl. en øl, vand eller kaffe i pausen.

Foredraget starter kl. 19.00 og finder sted i Jels Motel & Sportscenter.

Kilde: Foredrag med Lindy fra "Rigtige Mænd"