Fastelavnstønder blev slået til pindebrænde

I søndags afholdte Jels IF, traditionen tro, fastelavnsfest i Jels Motel & Sportscenter. 160 forventningsfulde og flot udklædte børn var mødt op.

Buller (Jutta Hansen) og Jette Schmidt underholdte, og alle grupperne af udklædte blev vist frem. Udvalget af udklædningerne var i top – lige fra Andreas Mogensen til supermænd med svulmende muskler, prinsesser, pirater og hekse.

Alle børn lagde kræfter i for at blive kronet til kattekonge og kattedronning. Da tønderne var blevet slået til pindebrænde, var der slikposer og frugt til deltagerne.

Årets kattedronninger og -konger blev:

  • 0-3 år: Wigge Rosenkilde (dronning) og Lærke F. Madsen (konge)
  • 4 år: Luca Thomhav (dronning) og Max Tranekjer (konge)
  • 5 år: Ellen Laursen (dronning) og Karoline Kaltoft (konge)
  • 6 år: Willads Bruhn (dronning) og Andrea Jensen (konge)
  • 7 år: Emil Trans (dronning) og Waldemar Lauritzen (konge)
  • 8+ år: Silas Thomhav (dronning) og Andreas Petersen (konge)

Efter tøndeslagningen var der fart over feltet og alle børn og voksne havde en festlig dag. Gulvet i hallen var fuldt udnyttet, bl.a.af aktivitetsbanen, hvor børnene brændte masser af krudt af. De voksne kunne hygge ved de borde, der var stillet op i hallen. Jels Motel og Sportscenter solgte kaffe og fastelavnsboller.

Det er Jels IF, der gennem en forældrebestyrelse, står for afholdelsen af den årlige fastelavnsfest, som økonomisk støttes af Jels IF’s sponsorer.

Du kan se en masser billeder fra arrangementet lige her.

Kilde: Jels.dk