eFodbold kommer på programmet i Jels IF

I april starter den første officielle eFodbold-turnering for breddeklubber i DBU-regi. Det sker i samarbejde mellem DBU, DBU Bredde og Carlsberg Sportsfond, hvis fælles formål er at tiltrække nye målgrupper til fodboldklubberne og skabe mere liv i deres klubhuse.

Og Jels IF skal selvfølgelig være med…

“Vi har i fodboldafdelingen fået en mulighed for at udbyde eFodbold (FIFA20 på PlayStation 4 Pro, red.). Når man går til eFodbold, kommer man ud til andre klubber og spiller kampe. Man spiller på hold og i forskellige alderskategorier fra og med U8”, fortæller Kenneth Kryger Sørensen, medlem af Jels IF’s fodboldbestyrelse.

Jels IF gør opmærksom på at eFodbold er for både piger og drenge.

Jels IF sørger for at stille lokale og udstyr til rådighed, men de har brug for hjælp til at få løbet dette fantastiske initiativ igang, og derfor inviteres interesserede børn og min. en forælder til informationsmøde torsdag den 12/3 kl. 17:00 i Klublokalet i Jels Motel og Sportscenter.

Tilmelding er ikke nødvendigt og tag gerne kammerater med, som ikke i forvejen er tilknyttet Jels IF’s fodboldafdeling. Alle er velkomne.

Kilde: eFodbold kommer på programmet i Jels IF