Blue Night har 50 års jubilæum

Det er i år 50 år siden at det lokale band Blue Night blev dannet. Det skete i ungdomsklubben i kælderen under Jels Skole.

I den anledning afholder Blue Night en jubilæumsfest lørdag den 24. september i Jels Motel & Sportscenter.

Blue Night har besluttet at alt overskud fra entreindtægterne går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Der vil komme nærmere info her på jels.dk senere på året, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du er klar til en hyggelig og festlig aften.

Kilde: Jels.dk