Atter stille på fodboldbanerne

I denne uge er der igen stille på fodboldbanerne i Jels, men sådan var det bestemt ikke i sidste uge, hvor DGI for andet år i træk afholdte fodboldskole.

Dagligt mellem 9 og 15 var der liv og glade dage på banerne i Jels. I år var der 47 spillere, som deltog på fodboldskolen – et tilfredsstillende antal, når man tager i betragtning, at fodboldskolen i år lå ca. 7 dage senere end sidste år.

De mange spillere blev daglig ledt gennem øvelser og leg med bolden af fire kompetente trænere.

Ligesom sidste år, var vejret fantastisk og derfor blev de sidste timer af fredagen brugt på en kæmpe vandkamp, hvortil spillerne havde medbragt deres egne vandpistoler. Men kampen var dog noget unfair, idet Jels Frivillige Brandværn dukkede op med deres store “vandpistoler” – dog til stor morskab, for spillere, trænere og sikkert også brandmændene.

Fodboldafdelingens bestyrelse vil gerne takke for indsatsen og opbakningen.

Kilde: Atter stille på fodboldbanerne