Månedsarkiv: februar 2017

Nyvalg hos Krolfklubben

På den afholdte generalforsamling i Jels Krolf Klub blev Inge Wind og Erik Iversen valgt til bestyrelsen, i stedet for Hanna Pedersen og Aage Munksgaard, der ikke ønskede genvalg. Holger Bertelsen blev genvalgt som suppleant og Asbjørn Andersen til posten som bilagskontrollant.

Da den mange årige formand Svend Knudsen blev mærket af sygdom og afgik ved døden, indtrådte suppleanten Esther Lauritsen i bestyrelsen, Aage Munksgaard blev valgt som ny suppleant.

Svend var med fra første færd ved oprettelsen af Jels Krolf Klub for 10 år siden, han vil blive savnet som klubbens idémand og igangsætter og medlemmerne vil mindes ham for den indsats han igennem årene har ydet for klubben.

Kilde: Nyvalg hos Krolfklubben

Turistforening holder generalforsamling

Turistforeningen for Rødding-Egnen holder sin årlige generalforsamling i aften, mandag den 27. februar i Jels Motel & Sportscenter.

På valg til bestyrelsen er: Peter Egebæk, Lars Petersen og Conni Tetens, alle fra Jels. De modtager alle genvalg. Forslag, der ønskes behandlet kan sendes til formanden på lpsd@jels.dk forud for generalforsamlingen.

Under generalforsamlingen vil der blive orienteret om lokale turismeprojekter, der har været arbejdet med i det sidste år eller planlægges for fremtiden.

Kilde: Turistforening holder generalforsamling

Løbemotion starter spændende projekt

Jels IF Løbemotion vil gerne starte et projekt for at få folk i gang med at motionere – foretage en livsstilsændring med mere motion og ændrede kostvaner.

“Nogle kalder det U-turn eller Rigtige mænd – vi kalder det LØB FOR LIVET”, fortæller Svend Hansen, formand for Jels IF Løbemotion og fortsætter:

“Du ved det selv – du er overvægtig – du er i dårlig form? Risikoen for livsstilssygdomme er stor; Forhøjet kolesterol, type 2 diabetes, blodpropper mm. Vægttab og bedre kondi mindsker risikoen for disse sygdomme. Man får et bedre selvværd, lettere ved at klare dagligdagens gøremål og deltage i forskellige fysiske aktiviteter. Så det er bare med at komme i gang. Og Jels IF Løbemotion vil gerne give en håndsrækning”.

Aktiviteterne vil især være baseret på løb, men der vil afveksles med powerwalk, cykling mm. og ved opstarten vil der være tilknyttet læge.

Tanken er, at det også er et “fælles projekt” hvor deltagerne kan støtte hinanden.

Der afholdes et informationsmøde i Foreningshuset ved Søbadet torsdag den 2. marts kl. 19.00 hvor medlemmer fra Jels IF Løbemotion og læge Birgitte Skaarup vil være til stede. Så kom og hør, hvad du kan gå glip af.

Af hensyn til forplejning, så kom gerne med en tilmelding til Jørgen Lundby på 20 29 30 74 eller Svend Hansen på 22 93 88 14 eller på mail til svh6630@gmail.com.

Kilde: Løbemotion starter spændende projekt

Borgerforening indkalder til generalforsamling

Så er det igen tid til den årlige generalforsamling i Jels Borgerforening. Generalforsamlingen afholdes i Jels Motel & Sportscenter tirsdag den 7. marts kl. 19.30.

Dagsorden er i følge vedtægterne, som bestyrelsen i øvrigt gerne vil ændre på denne aften.

Borgerforeningen er vært med kaffe og kage til de fremmødte, så kom og deltag i mødet og vær med til at støtte de lokal kræfter.

Jels Borgerforening står bl.a. bag den årlige Sankt Hans fest ved Jels Søbad
Jels Borgerforening står bl.a. bag den årlige Sankt Hans fest ved Jels Søbad

Kilde: Borgerforening indkalder til generalforsamling

Fastelavn er mit navn…

Søndag, den 26. februar, er det fastelavn, og traditionen tro, så afholder Jels Idrætsforening en stor fastelavnsfest i Jels Motel & Sportscenter, hvor forældrebestyrelsen bag arrangementet håber at se rigtig mange flotte og kreativt udklædte børn.

Festlighederne starter kl. 14.00 med underholdning for børnene, og efterfølgende skal der findes kattekonger og kattedronninger i de forskellige aldersgrupper, som tøndeslagningen er delt op i.

Det koster 25 kr. pr. barn at deltage, og forældre, bedsteforældre mv. har gratis adgang. Jels Motel & Sportscenter sælger kaffe, safte-/sodavand og naturligvis fastelavnsboller.

Arrangementet støttes økonomisk af Jels Idrætsforenings sponsorer, hvilket arrangørerne på forhånd gerne vil takke dem for.

Kilde: Fastelavn er mit navn…

Syng med aften på Jels Voldsted

Fredag den 24. februar byder Jels Voldsted indenfor til en skøn sangaften i den stemningsfulde café på Jels Voldsted.

“Vi skal synge hits af både danske og udenlandske kunstnere bl.a. Søs Fenger, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Tøsedrengene, Dodo, The Beatles, Tracy Chapman, Robbie Williams og mange flere. Sangene bliver akkompagneret af Thomas Bornemann på klaver og Jannie Dohn på sang”, udtaler Lars Johansen fra Jels Voldsted.

Jels Voldsteds dygtige køkken vil sørge for noget lækkert mad, med lækre retter, 1 glas vin og kaffe med sødt. Aftenen starter kl. 18.00 og slutter omkring kl. 22.30. Det koster 225 kr. at deltage i arrangementet.

Tilmelding er nødvendig på jelsvoldsted@troldkaer.dk eller telefon 75 58 55 11 (åben tirsdag og torsdag fra 9-15).

Kilde: Syng med aften på Jels Voldsted

Vikingerne åbner dørene til deres vinterhi

Når man siger Jels Vikingespil, så ledes tankerne til den smukke friluftsscene ved Nedersøens bred. Men Jels Vikingespil er også meget andet end det som foregår på og omkring friluftsscenen.

Til den nye sæson, som for alvor er kommet i gang i januar, har vikingespillet samlet flere funktioner i huset på Jels Vamdrupvej 48, hvor Jeppesens Bjælkehuse i sin tid holdte til. En af de nyeste funktioner i huset er foreningens sekretariat, som er kommet godt fra land i de nye omgivelser.

På lørdag, den 11. februar fra kl. 11-15, har du mulighed for at kigge ind og se hvordan de forskellige afdelinger arbejder. Bl.a. er det her Valhalkoret øver, kostumerne bliver syet samt rekvisitter og kulisser bliver bygget.

“Vi håber at se både gamle vikinger, nye vikinger og andre som blot er interesseret i at se hvordan vores forening arbejder i det daglige”, fortæller Bruno S. Bennedsen, formand for Jels Vikingespil.

Formand Bruno S. Bennedsen og alle de andre vikinger står på lørdag klar til at åbne dørene til vikingernes hovedkvarter der rummer både værksted, systue, musiklokale, sekretariat og meget mere.
Formand Bruno S. Bennedsen og alle de andre vikinger står på lørdag klar til at åbne dørene til vikingernes hovedkvarter der rummer både værksted, systue, musiklokale, sekretariat og meget mere.

Kilde: Vikingerne åbner dørene til deres vinterhi

Sjov Motion for flere generationer

I næste uge er der vinterferie for skolebørnene, og det betyder traditionen tro at nogle bedsteforældre passer deres børnebørn. I den anledning arrangerer Jels IF’s Sjov Motion en gang “Sjov Motion for generationer” på tirsdag, den 14. februar, fra kl. 9.30 til 12.00 i Jels Motel & Sportscenter.

Alle er velkomne – små børn, store børn, unge og ældre til nogle hyggelige timer med aktiviteter som ballon badminton, gymnastik område, badminton, skumtennis, floorball, stige golf mv.

Jels IF’s hovedbestyrelse sponsorer en sodavand til alle børn og Sjov Motion sørger for at der er et pølsehorn til børn, og de voksne kan hyggelig sig med kaffe – ingen tilmelding og ingen betaling!

Kilde: Sjov Motion for flere generationer